Bange for at blive til grin, blive dømt ud, udstødt af flokken?

Er du bange for at blive til grin, blive dømt ud, udstødt af flokken?

Det er en meget menneskelig frygt som jeg tror de fleste har.

Jeg har den i hvert fald.

Jeg er selvstændig og det har vist sig, at være den vildeste selvudviklingsrejse, samtidig med at jeg skal bygge min virksomhed op. Det går faktisk hånd i hånd. Jeg bliver nødt til at prøve nogle ting af for at se hvad der virker, og hvad jeg selv kan.

Hver gang jeg får en ny ide jeg har lyst til at prøve af, så kommer den et eller andet sted fra. Indefra, fra universet, som en indre inspiration til et eller andet. Jeg ved ikke hvordan det skal blive til noget til at starte med, men jeg starter med at skrive ideen ned. Mærke ind i den og så mærker jeg oftest en spænding blandet med en god følelse. En følelse af at glæde sig til noget. Men ret hurtigt kommer en anden følelse også. En følelse af usikkerhed og nervøsitet. For… åh nej. Hvis jeg skal føre denne heride ud i livet, så bliver jeg nødt til at gøre noget jeg ikke har lyst til. Noget jeg er bange for.

Jeg bliver nødt til at dele den med verden. Med den risiko, at andre synes jeg er fjollet, dum, mærkelig, vil smide rådne tomater på mig, vil stene mig, vil forfølge mig og vil brænde mig!

Ja, så voldsomme følelser har jeg haft flere gange, når jeg skulle ud med noget nyt. Noget af mig.

For ca 10 år siden åbnede jeg en blog. Jeg arbejdede med webudvikling, og det var nemt for mig at sætte det hele op teknisk. Men hvad skulle jeg skrive på den blog? Jeg turde i hvert fald ikke skrive noget om mig selv. Det ville være alt for personligt og sårbart.

“Nu ved jeg det!” Sunde opskrifter på glutenfrit og sukkerfrit guf. Ja. Det tør jeg godt. For enten er folk interesseret eller også er de ikke. Nemt. Der er ikke nogen der ville have særlig meget personligt imod en sund opskrift. Jo dem der synes det er lige meget med sundhed. Men jeg kunne ikke forestille mig at nogen ville reagere negativt på sådan en blog. De ville nok aldrig finde den til at starte med.

Jeg var alligevel virkelig nervøs og spændt hver gang jeg delte noget.

Det gik fint og jeg fik nogle besøgende. Jeg fik smag for at dele. Men jeg turde ikke rigtig dele noget personligt. Endnu.

Som årene gik, fik jeg lyst til at dele lidt mere. Lidt af gangen fik jeg udvidet min komfortzone.

Hvis jeg havde troet på mine tanker og følelser, så ville jeg aldrig have været nået til her hvor jeg er i dag. Jeg er slet ikke der hvor jeg gerne vil være endnu. Men det tager sin tid. Jeg har nemlig skullet følge med selv. Små skridt af gangen.

Hvis jeg havde delt en hel masse på en gang allerede dengang for 10 år siden, så ville jeg blive så overvældet, at jeg måske ikke ville dele noget igen. For mig har det været vigtigt, at jeg selv har kunnet følge med.

Jeg har arbejdet urolig meget med mig selv og med mine tanker og følelser. Og også med min karma og tidligere liv. Det er en kombination af alle de områder jeg har arbejdet med, der gør, at jeg nu tør mere end jeg turde tidligere.

Jeg tror vi kvinder bærer på en ubevidst frygt, der kommer fra alle de tidligere tiders behandling af kvinder, der “stak lidt ud”. Kvinder der hjalp med at helbrede, kvinder der vidste noget om naturen og urter, kvinder der har brudt ud af de traditionelle mandsdominerede roller, kvinder som har sagt deres mening osv. Mange af de kvinder blev dengang udstødt af samfundet, forfuldt, stenet, kaldet for hekse, brændt på bål osv.

Det ved vi godt i vores underbevidsthed. Mange mænd mærker det også (for vi har alle prøvet at være inkarneret som både mand og kvinde). Og derfor er det naturligt, at vi ikke naturligt har lyst til at bryde ud af det der er normen i samfundet. Vi har ikke lyst til at blive dømt af andre, dømt som mærkelige, som hekse osv. I naturen, som vores gener husker på, betyder det at være udenfor flokken, den sikre død.

Så der skal lidt ekstra til, når man gerne vil noget der ikke er “normalt” i det samfund man lever i.

Men ved at udfordre sig selv en lille smule hver gang, og gøre en lille smule der er lidt skræmmende hver dag eller hver uge, så er man pludselig nået ret langt på bare et halvt år eller et år.

Hvad er du bange for? Hvad kan du gøre i dag, der får dig bare lidt tættere på det du gerne vil?