Dagens reflektioner efter tandlægebesøg

Jeg føler lidt at jeg spilder tiden lidt for tiden. Jeg synes jeg har så meget jeg gerne vil ud i verden og give af. Men jeg er tydeligvis ikke selv helt klar endnu. Jeg bliver nødt til at tage endnu en bid på rejsen, før jeg kan stå helt i mig selv med det jeg er. Jeg er heldigvis så meget i gang. bla. med et krop og flow forløb hos Elenor Munch. Wow der sker meget hver gang. Så vildt at få kroppen med også. Altså udover kost og diverse øvelser og kraniosakral terapi, som også har givet VILDT meget til min udvikling. Men nu også at få krop på, er virkelig vildt! Jeg har SÅ mange hæmninger og følelser stagneret i kroppen, som er ved at blive forløst nu! Så spændende! Men det giver selvfølgelig også nogle reaktioner..

Det har bla. givet mig en kæmpe usikkerhed i forhold til min vej i livet. Om kraniosakral er det eneste jeg skal give mine klienter. Jeg mærker en eller anden tilfredsstillelse når klienterne ikke kan mærke noget. Jeg har svært ved at acceptere at det ikke er ALLE jeg kan hjælpe..  Heldigvis kan de fleste mærke det. Så måske skal jeg få fred med at det ikke er noget alle mærker. Men så vil jeg bare gerne kunne hjælpe dem alligevel. F.eks. med noget fysisk forløsende.. Nå men der har jeg noget i tankerne, som er en ganske ny tanke (under 24 timer gammel, så den må lige modne lidt, inden jeg deler)

Nå, men det jeg egentlig ville skrive om, inden alt det andet væltede ud, var at jeg netop er kommet hjem fra tandlægen! Min skræk. Jeg har udskudt det alt for længe. For 1 år og 5 mdr (!!!!) siden, knækkede jeg noget af en kindtand. Min egen tand, ikke med plumpe i. Den har ikke generet mig, så jeg har udskudt og udskudt at gå til tandlægen. Men nu kunne jeg efterhånden SE mine tandsten og mere og mere gule tænder, så jeg måtte afsted. I dag. Puha. Jeg vidste at det kun var et eftersyn i dagf, så var knap så nervøs, og vi har også lavet ny tid til at få tanden lavet. MEN! Jeg havde et hul!! I en anden tand! En jeg aldrig har haft hul i før. Jeg tænker straks på Dorte Bredgård og skal have slået op hvad det evt. kan betyde.

Jeg lagde mærke til nogle følelser jeg synes er lidt interessant og lidt pinlig.. Jeg føler en mærkelig form for komplet nederlag over at have et hul (og at knække en tand) Det er som om jeg så ihærdigt prøver at bibeholde et eller andet evigt ung eller perfekthed, som jeg bare ikke vil give slip på. Eller har været bevidst om at jeg havde. Som om jeg virkelig flover mig over at have et hul. Ifølge Dorte Bredgaard har det ingenting med tandhygiejne at gøre, men jeg føler det som et nederlag. Jeg har ikke haft huller i noget med 10 år eller noget.

Og nu skal jeg så komme tilbage til tandlægen og have TO tænder lavet! I hver siden af munden! AV! Og bedøvelse virker ikke på mig! Først bagefter. Jeg har læst en spændende artikel om at bedøvelse ikke virker for dem der har svært ved at miste kontrollen. De jeg har spurgt om bedøvelse virker på dem, har alle sammen (også) issues med at slippe kontrollen. Eller deres (og min) krop, har oplevet traumer så tidligt, at kroppen gør alt for at holde på formerne og IKKE bukke under for en bedøvelse, af ren beskyttelse af en selv. Det samme handler min flyskræk om. Eller det er i hvert fald en del af det.

Åh hvor er der meget at tage fat på for terapeuterne derude :-).

Nå men jeg fik sagt til tandlægen, at så måtte jeg lige øve mig på at slippe kontrollen inden jeg skal bedøves. Og fortalte ham om artiklen og teorien. Han havde ikke hørt om det før, men synes det var interessant.

Jeg er så også i den grad i gang med at slippe kontrollen hos Elena Helina. Waw! Måske derfor alt det gamle kommer frem. Jeg kan virkelig mærke at der er fat helt nede om roden på ALT i mig nu. Det startede hos Gina, Gaven i maven, og alt det hun forløste er væk nu. Det er alt det nedenunder der er på vej væk nu også! Det er en sej process.

Jeg sammenligner det med f.eks. vægttab. For en der er meget overvægtig, er det forholdsvis nemt at tabe de første 10 kg. men det er de sidste 3-5 der er sværrest. Eller som en SEO-gut jeg havde møde med i fredags fortalte. Det er let for ens hjemmeside at komme frem på Google fra side 500 til 300, men det allersværeste er at komme fra side 3 til side 2.

For mig føles det som om jeg er ved at skulle slippe de sidste 5 kg lort fra min indre skraldespand eller for mig at skulle fra side 3 til side 2 eller måske side 1. Der er virkelig langt ned i bunden af min indre skraldespand. Men jeg roder rundt dernede og synes der er enormt højt op til kanten af skraldespanden, for at bære lortet væk. Men jeg får et par små skammeler og stiger hver dag. Heldigvis.

Noget andet omkring det der tandlæge, er at jeg også føler mig forkert. Forkert fordi jeg ventede så længe med at få et tandlægeeftersyn. Føler også en slags frygt for forfald. Kroppens forfald! Det starter måske nu? Og det gør mig faktisk lidt bange.

Jeg har meget svært med smerte. Fysisk smerte. Det lå jeg og tænkte på i tandlægestolen, mens jeg kikkede op på maleriet i loftet. Hvorfor har jeg så svært ved fysisk smerte? Hvorfor har jeg så lav smertetærskel? Måske fordi min indre smerte har været så høj? Jeg kan åbenbart klare virkelig høj indre smerte. Så jeg klare næsten ikke fysisk smerte. Er det mon derfor?

Det var nogle af dagens reflektioner. Jeg har beskrevet ca 40% af hvad der sker indeni mig for tiden. Wouh der er drøn på.

Bortset fra det, har jeg det vist meget godt ?

Tak for at læse med, hvis du er nået hertil. <3