Jeg øver mig i at fylde
Fylde mere i forskellige sammenhænge. Socialt. Når jeg snakker. Når jeg skriver. I min fremtoning.
Det har jeg nemlig ikke gjort før. Men nu har jeg lysten. Det er ikke altid nemt og jeg falder tit tilbage i de gamle mønstre. Både fordi det sidder på rygraden og er nemt, men også fordi det nogle gange er angstprovokerende sådan at steppe ud af komfortzonen.
Jeg kom til at tænke på noget i dag …
For nogle år siden havde jeg en gul håndtaske. Sådan en virkelig gul og prangende en. Jeg gik ikke med den så mange gange. For noget tid siden gav jeg den til genbrug.
Jeg havde ikke tænkt på den så mange gange siden. Men for to dage siden så jeg en skøn helt gul håndtaske i en reklame fra H&M. Det var på deres onlineshop og jeg klikkede den straks ind i indkøbskurven. Aaah. Den var dejlig. Fin og havde den der flotte gule farve. Jeg kunne mærke at jeg savnede min gule håndtaske. Jeg blev optaget af noget andet på computeren og ville egentlig også lige se om der var andre ting jeg skulle have, så jeg kunne nøjes med at betale for en gang porto. Der gik et par timer og da jeg lige skulle kikke på min nye flotte taske igen …. Var den … Udsolgt!!! What!!! Ej … Hvordan … Kunne det passe!? … Ja du! Den var udsolgt. Øv altså!!!!
For lidt siden skulle jeg lige have nogle avokadoer til i aften og havde lyst til lige at se i H&M om de tilfældigvis skulle have en gul håndtaske? Jeg gik derop og kikkede i taskeafdelingen. Der var mange beige og sorte tasker men ikke nogen gule. Eller hvad … Derovre sådan lidt for sig selv sammen med andre ting hang der en enkelt gul skuldertaske! Haps!
Åh hvor blev den studeret. Prøvet og åbnet og lukket. Ah det var ikke lige den der var i shoppen. Og ville jeg få den brugt? Og ville den ikke bare tiltrække for meget opmærksomhed med sin farve. Og kunne jeg så have værdier i den? Og alt muligt andet kørte igennem mit hoved. Jeg hang den et øjeblik mens jeg overvejer en beige taske. Jeg bruger aldrig noget med beige men den var sådan lidt mere diskret. Mens jeg var i alle tankerne og overvejelserne kunne jeg pludselig se ud af øjenkrogen en pige der snuppede noget. Ej!!!! Det var den gule taske!! Væk var den. Endnu engang havde jeg mistet en gul taske.
Alle de overvejelser der nærmest kun var imod at have en gul taske. Hvad handlede det egentlig lige om? Jo!! Jeg er bange for at fylde med den gule taske. Bange for at tage opmærksomhed. Bange for at få blikke fra folk. Så ville det pludselig være slut med at kunne gå i et med væggen.
Men sig mig. Er det ikke det jeg gerne vil øve mig på?! Jo det er!! Kan jeg så lige få slukket min indre bange papegøje og få skaffet en flot gul eller orange taske! Og lad mig skinne om kap med den og stjernerne!!
Jo tak 
️
PS. Den knaldrøde håndtaske jeg har gået med dagligt i over 3 år, betyder åbenbart slet ikke noget i forhold til at fylde. Det er åbenbart kun en gul en der gør. Jeg lærer noget nyt om mig selv hver dag ?
