skip to Main Content
Skriv til hej@nanak.dk eller ring 29923777

Straffer du dig selv, hvis du bryder dine aftaler med dig selv?

Jeg har mange gange sat mig et mål om at NU vil jeg holde helt op med at spise sukker.

 

Jeg har normalt en meget stærk vilje og kan sagtens lade være med at spise sukker i lange perioder. Men hvis jeg pludselig oplever ekstra press i hverdagen, eller jeg har besluttet at gøre noget der er ude af min comfortzone, ja, så bliver chokolade pludselig meget attraktivt.

Photo by Tetiana Bykovets on Unsplash

Hvad der skete i gamle dage, ville være nogenlunde sådan her:

 

Jeg spiste en masse chokolade. Sådan grænseløst. Uden stopklods. Først når kvalmen sagde stop for flere stykker chokolade. Det var først der jeg stoppede.

 

Jeg følte ubehag i kroppen (det er klart). Men den værste ubehag var faktisk at jeg blev sur på mig selv. Skældte mig selv ud og kaldte mig selv svag og dum og hvorfor stoppede jeg ikke bare. 

 

Det føltes som et totalt nederlag og jeg blev endnu mere stresset af at få skæld ud samtidig.

Skæld ud virker slet ikke. Dagen efter var jeg allerede hooked igen og åbnede igen for slikskuffen for at se hvad jeg kunne kaste mig over. 

 

Men modsat tidligere, så er jeg mere flink ved mig selv, når jeg “falder i”. 

 

Jeg ved nu, at der er en grund til det. Jeg vil hellere lade mig selv spise sukker i et par dage, og spørge mig selv, hvad grunden er. 

 

Tit handler det nemlig om at der er nogle følelser jeg ikke har lyst til at mærke. Det kan faktisk både være følelsen af total træthed og overvældelse, hvis jeg har kørt mig selv for hårdt, eller hvis jeg er blevet såret og ked af det og ikke fået sagt fra. Det er også tit fordi jeg (igen-igen) udfordrer mig selv og kommer ud af min komfortzone.

 

Når jeg finder ud af hvorfor jeg pludselig har denne trang til sukker, så forstår jeg mig selv bedre, og har slet ikke lyst til at skælde ud, for så er det i virkeligheden mit indre lille barn, der har brug for at blive taget op og trøstet. 

 

Prøv at forestil dig, at du har et lille barn indeni dig når du “falder i” og spiser sukker, eller ikke overholder dine egne aftaler.

 

Situation 1: Det lille barn falder og slår sig. Det græder. Der kommer en voksen og skælder det ud for at græde. Tag dig sammen. Stop med at græd. Barnet bliver endnu mere ulykkelig og græder endnu mere (stopper muligvis med at græde, så den voksne ikke høre det, men græder stadig  indeni)

 

Situation 2: Det lille barn falder og slår sig. Det græder. Der kommer en voksen og tager barnet op, krammer og trøster det. Barnet føler sig set og elsket. Barnet stopper hurtigt med at græde og føler sig hel igen og løber videre i livet.

 

Vær sød og overbærende med dig selv. Du gør det så godt du kan. Du gentager højst sandsynligt din barndoms voksnes måde at trøste dig på. Det er helt naturligt. Men måske kan du være lidt sødere ved dig selv næste gang du falder i?

Photo by Nick Fewings on Unsplash

Livet er op og ned og nogle dage har du måske brug for at dulme dine følelser ekstra meget, hvis det hele bliver for meget. 

 

Vi har alle vores at arbejde med indeni. Nogle gange kan det føles som et hul indeni, der gerne vil fyldes. Ikke af mad, sukker, smøger, alkohol, Netflix eller andet. Men af lys og kærlighed. Kærlighed til en selv. Accept af en selv. Forståelse af en selv.

 

Back To Top
Verified by MonsterInsights